KONSULTATION

 
Der er stor efterspørgsel efter psykiatrisk speciallægehjælp, og idet vi ønsker at hjælpe flest mulig, er vi nødsaget til at have ret faste rammer omkring samtalerne.
 
Til første og anden samtale vil psykiateren i reglen afsætte ca. 40 minutter. Vi vil her selvfølgelig have fokus på dine aktuelle problemer, men jeg vil også spørge dig ind til fysiske sygdomme, tidligere psykiatriske problemer, aktuelle livsomstændigheder, etc. Det vil være en stor hjælp, hvis du allerede inden 1. samtale printer/ser på oplysningsskemaet (se under vejledninger).
 
Imellem 1. og 2. samtale vil du ofte skulle have taget blodprøver for at sikre, at det ikke er en fysisk sygdom, der er skyld i dine psykiske symptomer.
 
Normalt vil vi aldrig påbegynde medicinsk behandling inden 2. samtale, idet det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose inden iværksættelsen af din behandling. Der kan dog selvfølgelig altid være undtagelser.
 
Efterfølgende samtaler hos Philipp vil normalt vare ca. 20 minutter.
 
I forbindelse med psykoterapeutiske forløb/samtaler og gruppesamtaler vil der afsættes længere tid.
 
Såfremt du starter i et samtaleforløb hos Jytte, bedes du afsætte ca. 30 minutter pr. samtale.